Mindfulness

Om effekterne af mindfulness og meditation

Mindfulness og meditation har en videnskabelig dokumenteret effekt på en lang række lidelser som fx stress og depressioner.
Mindfulness og meditation kan hjælpe dig i din hverdag, og det er ikke svært at lære eller at udføre. Du kan rent faktisk udføre øvelserne når du kører i bus og tog, eller hvis du har 5 minutter til overs i en pause.

Mindfulness

Mindfulness anvendes i behandlingen af stress og stresshåndtering, angst, depression og andre psykiske lidelser. Mindfulness gør dig opmærksom og det kan medvirke til at reagere konstruktivt, når der kommer forstyrrende tanker og følelser i forskellige situationer. Man bliver i stand til at vælge, hvor meget energi og opmærksomhed, man selv ønsker at give sine tanker.

Meditation

Meditation er at kunne styre sin opmærksomhed. Meditation giver dig evnen til at være fuldt og bevidst til stede hele tiden.  Det meste af tiden flyver tankerne frem og tilbage mellem episoder, vi har oplevet tidligere til noget, vi forestiller os vil ske i morgen. Bevidstheden svinger konstant fra det ene emne til det næste.

I meditation kanaliserer du hele din bevidsthed hen på et bestemt punkt eller objekt – det kan være fornemmelsen og bevægelsen af dit naturlige åndedrag, et kort ord eller en sætning eller visualisering af et indre billede. Når du arbejder med din bevidsthed på denne måde, får du styr på dine tanker, og du får mindre stress og uro i kroppen.

Effekten

Videnskaben har længe vidst, at meditation og åndedrætsøvelser giver roligere hjerterytme og åndedræt og gør, at mængden af stresshormonet cortisol falder i kroppen.

Danske forskere har nu påvist, at hjernen forandres hos folk, der mediterer. Ny dansk forskning viser, at meditation sandsynligvis giver forandringer i de fundamentale dele af hjernen - nemlig i hjernestammen. Hjerneskanninger viser, at folk, som mediterer dagligt over en længere periode, har en større tæthed af den såkaldte grå masse. Hjernen udvikler sig som en muskel.

Helt nye undersøgelser har vist, at meditation kan øge vores opmærksomhed og dæmpe stressrelaterede symptomer allerede inden for fem dage.

Ro i sindet

Fælles for forskellige meditationsteknikker og mindfulness øvelser er, at de giver ro i sindet og tankerne og giver mere balance.

Især unge lever i en verden, hvor der bliver stillet store krav, og unge har høje forventninger til sig selv. Det giver et enormt pres, som kan give stress. Men det ser ud til, at mindfulness kan hjælpe nogle.

Prøv det selv

Hvis du har fået mod på mindfulness og/eller meditation, så følg vores korte meditationsøvelser, hvor Angelika Schiøtz guider dig igennem meditationen.

Mindfullness øvelser

Meditations øvelser